Handelsbetingelser

Når du har “købt” en gasflaske, køber du reelt brugsretten til den pågældende type flaske.

Når du første gang køber en gasflaske, betaler du ikke pant eller depositum for flasken. Du køber brugsretten og er dermed altid garanteret en flaske, der overholder lovgivningen med hensyn til vedligeholdelse, trykprøvning og fyldning.

Du kan ikke senere få penge retur for gasflasken.

Når din gasflaske er tom, kan du bytte din tomme gasflaske til en ny i samme størrelse og type hos din forhandler. Du betaler kun for gassen.

  • Letvægtsgasflasken i 5 kg og 10 kg – Kosangas Light – kan frit ombyttes i begge farver i alle Kosan Gasautomater, i dit lokale Kosan Gascenter og hos mange forhandlere
  • Det er op til den enkelte forhandler, om de tilbyder at ombytte mellem 5 og 10 kg Kosangas Light. Kontakt derfor din forhandler, hvis du vil vide, om de tilbyder fri ombytning af disse flasker
  • Der kan være enkelte forhandlere, som ikke tilbyder ombytning mellem 5 og 10 kg Kosangas Light
Du kan IKKE bytte mellem stålflasker og Kosangas Light flasker.